Portal om og over behandlingstilbud i Danmark

Personlig skønhed og velvære

Nydelse og forskønnelse

Hårfjerning

Ansigtsbehandlinger   |   Vipper & Bryn   |   Makeup   |   Hårfjerning   |   Manicure & pedicure  |   Massage

HÅRFJERNING

Barbering

Barbering foregår med skraber eller barbermaskine, man kan barbere sig på benene, under armene, i bikinilinjen osv.

Hvis man er kvinde kan man bruge en ladyshaver, der er designet til at barbere de fine hår på hele kroppen.
Man kan bruge barber-gelé som smørrelse i stedet for sæbe, da geléen ikke udtørrer huden.

Teknik
Man skal bruged en ren og skarp skraper - risikoen for, at man skærer sig, er langt større, hvis bladet er sløvt.
Tag et langt bad. Det varme vand blødgør hårene og gør dem lettere at arbejde med.
Barber langsomt i hårenes groretning (oppefra og ned).

Det kan være, at barberingen bliver knap så tæt, som når man skraber i den modsatte retning, men til gengæld minimerer man risikoen for snitsår og indgroede hår.

Hårene skal skylles væk fra barberbladet efter hvert strøg.

Tør forsigtigt ved at duppe med et håndklæde - lad være med at skrubbe.
Området skal smøres ind i en uparfumeret fugtighedscreme efter endt barbering.

Fordele

  • Det er den billigste måde at fjerne hår på.
  • Det er let og går hurtigt.
  • Man kan gøre det selv.
  • Huden er helt blød og hårfri umiddelbart efter barberingen.
  • Det er 100% smertefrit (medmindre man mister grebet og skærer i sig selv - så er det ikke særlig behageligt)

Ulemper

  • Hårene gror hurtigt ud.
  • Hårene føles tykkere og mere stikkende, når de vokser ud igen, fordi de er blevet skåret over.
  • Man risikerer at få ar, hvis man skærer dig.
  • Der er stor risiko for røde knopper og indgroede hår - specielt i bikinilinjen.

Hårfjerningscreme

Hvad er det?
Hårfjerningscreme er en creme med kemikalier, der opløser hårene på overfladen af huden. Der findes forskellige cremer, der er beregnet til bikinilinjen, på benene og i ansigtet.

Det er meget vigtigt, at man tjekker, om cremen er beregnet til det område, man vil bruge den på - ellers risikerer man at få udslæt og allergiske reaktioner.

Hårene vokser tilbage lige så hurtigt, som når man barberer sig - men de føles lidt mindre stikkende, da de ikke er blevet skåret over på samme måde.

Teknik
Det varierer fra creme til creme, hvordan man skal bruge den, og hvor længe den skal virke - derfor er det vigtigt, at man læser indlægssedlen grundigt!

Et døgn før man vil fjerne hår, skal man lave en lille allergitest for at sikre sig, at man ikke er allergisk over for den creme, man har købt.

Cremen tages på huden i et lille område - hvis man ikke får udslæt eller røde pletter inden for de næste 24 timer, burde man kunne tåle den.

Området vaskes med varmt vand eller en varm vaskeklud - det bløder hårene lidt op.

Hvis der sidder bodylotion eller olierester på huden, risikerer man, at cremen ikke virker ordentligt. Huden skal tøres grundigt af.

Området skal tjekkes for sår og rifter - da det ikke må komme i kontakt med cremen.

Der skal smøres et tykt lag creme på området, så al huden er dækket. Cremen skal ikke arbejdes ind i huden - men skal kun ligge på overfladen.

Cremen skal virke i den tid, producenten har angivet på inlægssedlen - hverken mere eller mindre!
Ellers risikerer man, at den ikke virker efter hensigten, eller at du får en allergisk reaktion.

Hvis man kan mærke, at det begynder at klø, skal cremen fjernes øjeblikkeligt - for så er det sandsynligt, at man ikke kan tåle den.

Når cremen skal fjernes, sker dette for det meste ved, at skrabe overskydende creme væk med en plasticskraber og derefter vaske resten grundigt væk.

Området smøres ind i bodylotion uden parfume. Man må ikke bruge nogen form for produkter, der er hårde ved huden, det næste døgns tid.

Fordele

  • Cremen er god på følsomme områder som bikinilinje og overlæbe, hvor det kan være svært at komme til med en ladyshaver.
  • Denne behandling er billigere end at få hårene fjernet på en klinik.
  • Det er hurtigt og let.
  • Det er smertefrit.

Ulemper

  • Det er ikke alle, der kan få cremen til at virke.
  • Man må ikke bruge den, hvis man har rifter eller sår
  • Det lugter og sviner.
  • Hårfjerningscreme består af en masse stærke kemikalier.
  • Man risikerer at få en allergisk reaktion, hvis ikke man er forsigtig.
  • Hårene kommer tilbage forholdsvis hurtigt, så man er nødt til at gentage proceduren ret tit.

Epilator

En epilator er en lille, elektrisk maskine, som hiver hårene op med rod, når man fører den hen over huden.

Det største problem med denne hårfjernings-metode er smerten: Maskinen hiver flere hår op ad gangen, og det er derfor umuligt at styre, om de bliver hevet med eller mod gro-retningen.

En epilator fungerer som en rulle med en masse pincetter, som fungere på samme måde som en almindelig pincet, men hiver flere hår af, af gangen.

Modsat en voksning, der er overstået på få minutter, tager det lang tid at epilere større områder af kroppen - i begyndelsen.

Det gør meget ondt, første gang man prøver en epilator. Hårene bliver efter sigende både finere og lettere at hive ud med tiden.

Det kan tage uger for hårene at gro ud efter en epilering, og man undgår grimme stubbe, fordi hårene ikke bliver skåret over.

Hårene skal være omkring en halv centimeter lange, før de kan hives ud igen.

Man kan få små røde knopper i timerne efter en epilering.

Teknik
Der er forskel på, hvordan de forskellige epilatorer skal bruges.
Det er bedst at starte med at gå i bad - da dette bløder huden op. Men huden skal være helt tør, inden brug af maskinen.

Man må ikke bruge bodylotion på det område, der skal epileres.

Normalt starter man med et af de mindre følsomme områder de første par gange, som for eksempel benene.

Man starter med at gå langsomt frem og indstiller maskinen på laveste hastighed til at begynde med.

Epilatoren bevæges langsomt hen over huden med den ene hånd uden at presse.
Den anden hånd bruges til at holde huden udstrakt.

Smør huden ind i en beroligende bodylotion, for eksempel med aloe vera.
I løbet af de næste par dage, når huden er faldet ned og rødmen har lagt sig, er det en god idé at bruge en god body scrub for at undgå indgroede hår. Dette skal gentages med et par dages mellemrum.

Fordele

  • Det sviner ikke.
  • Det tager flere uger, før hårene vokser ud igen, og man får ingen stikkende stubbe.
  • Mange oplever, at hårene bliver finere og færre med tiden.

Ulemper

  • Maskinen er forholdsvis dyr.
  • Det er smertefuldt - især de første par gange og på områder med følsom hud.
  • Hårene på benene skal være ca. en halv centimetier lange, før de kan fjernes.
  • I timerne efter epileringen bliver hud rød og prikket.
  • Man risikerer indgroede hår.

Blegning

Dette er ikke en metode til at fjerne hårene med - men den kan hjælpe med at skjule dem, så de bliver knap så synlige.

Teknik
Princippet er det samme, som når man får afbleget hår. 
Der kommer en creme på hårene, som ligger på hårene i cirka et kvarter og derefter er hårene blevet helt lyse.

Blegning fungerer bedst på helt fine hår, for eksempel hår på overlæben. 
Alle kvinder har hår her, men for de flestes vedkommende er de lyse og næsten usynlige. 

Men for mørkhårede kvinder med lys hud kan hårene være et problem, og her kommer blegningen ind i billedet.

Det er vigtigt, at der bliver lavet en lille test med blegecremen et diskret sted, før man får smurgt den i ansigtet. 

Hvis huden bliver rød og irriteret i løbet af det næste døgns tid, er man allergisk - og så skal man ikke fortsætte.

Der findes forskellige typer af cremer til blegning af hår i ansigtet, på armene og på benene.

Blegning holder normalt 2-4 uger, før man har behov for blegning at hårene igen.

Fordele

  • Ingen skægstubbe.
  • Ingen indgroede hår.
  • Det er forholdsvis billigt.
  • Det gør slet ikke ondt.

Ulemper

  • Man risikerer irriteret hud og i værste tilfælde allergiske reaktioner.
  • Man fjerner ikke hårene - de er kun blevet lysere.
  • Regelmæssig blegning risikerer at skade huden.
  • Det fungerer bedst på helt små områder med fint hår.

HÅRFJERNING 2

Voksning

Kosmetologen/kosmetikeren smører varm voks ud over det område, man gerne vil fjerne hår fra. Derefter lægger man et lille stykke stof ud på voksen et par sekunder og derefter bliver stykket hivet af.

Hårene bliver revet ud med roden, og derfor forbliver man hårfri i flere uger.

Mange oplever desuden, at hårene bliver finere og færre med tiden, så de til sidst ikke behøver at blive vokset ret tit. Voks kan benyttes over hele kroppen.

Den største ulempe ved denne metode er at man skal vende sig til smerten, efter at man er blevet vokset et par gange, vil hårene være finere og lettere at fjerne og bliver mere smertefrit hen af vejen.

Teknik
Det kræver en speciel teknik at hive hårene ud. De små stof-stykker skal lynhurtigt rives af i en 40 graders vinkel, og det kan godt tage lang tid at lære at gøre det ordentligt selv. Derfor kan det godt betale sig at få en professionel til at gøre det.

Efter en voksbehandling er der stor risiko for irriteret hud og indgroede hår. Undgå stramtsiddende, syntetisk tøj og parfumerede produkter i området en dags tid efter voksningen.

Man må heller ikke træne eller have samleje samme dag, da dette kan medføre infektioner pga. bakterier og sved.

Dagen efter, når huden er faldet helt til ro, skal man exfoliere grundigt med en god bodyscrub - dette modvirker indgroede hår.

Det er vigtigt, at man ikke vokser på sår, modermærker, solskoldninger og andre former for hudirritationer.
Derudover skal man passe på, hvis man har sukkersyge, da det forhøjer risikoen for infektioner.

Fordele

  • Det kan tage flere uger, før hårene kommer tilbage - og med tiden kommer der til at gå længere tid mellem behandlingerne
  • Man undgår stive, stikkende hår, da hårene er helt bløde, når de vokser ud igen, fordi de er blevet hevet op med rod og vokser ud i en spids.
  • Det tager forholdsvis kort tid at fjerne hår fra store områder af kroppen.
  • Man kan få vokset næsten alle områder af kroppen, inklusiv ansigtet og intimt.

Ulemper

  • Det er dyre men mere holdbart at blive vokset på klinik.
  • Det er besværligt og det kan svine, hvis du gør det derhjemme.
  • Det kan være smerteligt de første par gange man bliver vokset, men vil efter et par gange blive lettere at fjerne og bliver mere smertefrit hen af vejen.
  • Hårene skal være omkring en halv centimeter lange, før de kan rives ud.

Sugaring

Hvad er det?
En urgammel metode, der stammer helt tilbage fra oldtidens Mellemøsten.

Sugaring-behandlingen er grundlæggende den samme som en voksning - forskellen er, at voksen bliver erstattet med varm sukkermasse.

De fleste oplever, at denne metode gør mindre ondt end voksbehandlingen, fordi hårene hives ud i groretningen.

Huden bliver mindre irriteret end under en voksning, og sukkeret virker rensende, exfolierende og bakteriedræbende.

Derfor er risikoen for ømhed, rødme og indgroede hår efter en sukker-behandling også langt mindre.

Med sugaring behøver man ikke at vente på, at hårene bliver en halv centimeter lange, før man kan få en ny behandling.

Sugaringen kan laves så snart, hårene begynder at vokse ud.

Mange kvinder oplever, at hårene bliver finere og færre, når de har fået regelmæssige sugar-behandlinger gennem længere tid.

Metoden er så mild, at man kan bruge den over hele kroppen.

Efter en sugaring behandling er der risiko for irriteret hud og indgroede hår. Undgå stramtsiddende, syntetisk tøj og parfumerede produkter i området en dags tid efter sugaringen.

Man må heller ikke træne eller have samleje samme dag, da dette kan medføre infektioner pga. bakterier og sved.

Dagen efter, når huden er faldet helt til ro, skal man exfoliere grundigt med en god bodyscrub - dette modvirker indgroede hår.

Det er vigtigt, at der ikke vokser på sår, modermærker, solskoldninger og andre former for hudirritationer.

Derudover skal man passe på, hvis du har sukkersyge, da det forhøjer risikoen for infektioner.

Fordele

  • Det kan tage flere uger, før hårene kommer tilbage - og med tiden kommer der til at gå længere tid mellem behandlingerne
  • Man undgår stive, stikkende hår, da hårene er helt bløde, når de vokser ud igen, fordi de er blevet hevet op med rod og vokser ud i en spids.
  • Det tager forholdsvis kort tid at fjerne hår fra store områder af kroppen.
  • Man kan få vokset næsten alle områder af kroppen, inklusiv ansigtet og intimt.
  • Det kan gøre mindre ondt end en voksbehandling.

Ulemper

  • Det er dyrt at få regelmæssige behandlinger på en skønhedsklinik - de fleste steder koster en sugaring lidt mere end en almindelig voksning.
  • Det er ikke alle klinikker, der tilbyder sugaring. 
  • Det er besværligt og det kan svine, hvis du gør det derhjemme.

Plukning

At plukke hår med en pincet er en meget effektiv måde at fjerne hår på - men det tager lang tid, hvis man har tænkt sig at plukke større områder hår for hår.

Derfor giver det mest mening kun at plukke enkelte, vildfarne hår eller små områder rundt omkring på kroppen eller i ansigtet, som for eksempel øjenbrynene.

Der er en del smerte i at pincetten, og man risikerer rødme og små knopper de steder, du hiver håret ud med rod.

En måde at minimere smerten på er at åbne porerne først med varmt vand.

Hvis det er øjenbrynene, man vil plukke, er det en god idé at gå til en kosmetolog/kosmetiker, så man kan få hjælp med at forme dem rigtigt.

Derefter kan man gøre det til en vane at plukke hver eller hver anden dag - så skal man kun hive et par enkelte hår ud ad gangen, hvilket er en mere overkommelig opgave.

Pas på med at overplukke øjenbrynene. Hvis du plukker hårene regelmæssigt i lang tid, bliver hårvæksten mindre.

Nogle kvinder oplever, at det gør mere ondt at plukke hår i perioden op til deres menstruation.

Der er stor forskel på pincetter, og det er vigtigt, at man vælger en i en god kvalitet, hvilket også gøre det lettere når der pincettes.

Teknik
Når man skal pincette skal man have masser af lys, så man kan se, hvad man laver.
Området skal vaskes med varmt vand.

Huden skal strækkes forsigtigt ud med fingrene, da dette kan gøre smerten mindre.
Pincetten tages fat om håret, så langt nede mod huden, som man kan komme til uden at få noget skind med.

Håret trækkes nænsomt(ikke alt for langsomt), men fast, op fra hårsækken i hårets gro-retning.

Hvis håret bliver hivet ud hårdt og hurtigt - risikerer man, at håret knækker, hvilket medfører indgroede hår
Hvis man døjer med rødme, kan man gnide en isterning over området bagefter - det skulle få hævelsen til at lægge sig.

Fordele

  • Det er meget billigt.
  • Det er let at finde ud af, og man kan gøre det når som helst.
  • Man har god kontrol over hvert enkelt hår.

Ulemper

  • Det kan være meget ubehageligt og gøre ondt, specielt følsomme steder.
  • Man kan risikerer indgroede hår.
  • Huden bliver ofte rød og lidt hævet efter en omgang plukning.
  • Det tager lang tid, og er derfor ikke beregnet til større områder om kroppen.
  • Man må ikke plukke stride hår, der vokser ud fra skønhedspletter - De skal barberes af.

Threading

Threading er en oldgammel, mellemøstlig metode til at fjerne hår.

Teknik
Behandleren bruger en tynd bomuldstråd, som man ruller hen over hårene med en speciel teknik, så hårene fjernes helt nede i hårsækken. 

Man holder den ene ende af tråden i munden og bruger begge hænder til at styre hårfjerningen.

Metoden er meget skånsom, fordi den ikke irriterer huden.

En dygtig behandler kan fjerne hårene meget præcist, og derfor er det en god måde at fjerne hår i ansigtet på, specielt i øjen-omgivelserne.

Fordele

  • Det går hurtigt.
  • Det er en meget præcis hårfjernings-metode, så linjerne bliver ofte mere lige, end hvis man bruger en pincet.
  • Det kan gøre mindre ondt, end at vokse eller plukke brynene.
  • Der er ingen kemi involveret.
  • Resultatet varer 2-4 uger.

Ulemper

  • Der er ikke ret mange saloner i Danmark, der foretager behandlingen. 
  • Det kan gøre lidt ondt - og huden kan godt blive lidt rød i et par timer.

Laserbehandlinger

En lille, håndholdt laser sender lys med høj energi ned gennem de enkelte hår. Lysimpulserne bliver til varme i hårsækkene, så de nærmest bliver brændt af, og derfor holder de helt op med at producere hår fremover.

En laserbehandling er ikke smertefri - denne behandling kan føles som at få en elastisk smækket mod huden, hver gang en impuls rammer.

Det kun kvinder med mørke hår, der kan få gavn af denne behandling. Lyse, røde og grå hår kan ikke fjernes med laser.

Laserbehandling kan kun udføres på klinikker, dette koster omkring 700 kroner per behandling. Men man skal regne med et sted mellem 7 og 12 behandlinger, før resultatet er optimalt.

Der skal gå mindst otte uger mellem behandlingerne.

Huden kan godt blive rød og irriteret i et par dage, og man må ikke få sol på området i to uger efter hver behandling.

Selv om laser bliver kaldt ’permanent hårfjerning’, skal man forbedrede sig på, at man alligevel må i gang med skraberen på et tidspunkt.

Det er de færreste, der bliver 100 procent fri for hår resten af livet - hormonpåvirkninger som graviditet og p-piller kan få hårene til at vokse ud igen. Men bevoksningen bliver helt sikkert mindre sparsom end før.

Fordele

  • Betydeligt mindre hårvækst - resten af livet.
  • Man kan få behandlingen på alle steder af kroppen - også på store områder.

Ulemper

  • Det er en dyre behandling.
  • Man slipper for det meste ikke for at fjerne et par hår i området af og til.
  • Behandlingen virker ikke på lyse, røde eller grå hår.

Husk at undersøge, om klinikken opfylder lovens krav: Behandlingen må kun udføres af læger eller medhjælpere med dokumenterede, relevante kvalifikationer.

Hjælperen må gerne udføre behandlingen, uden lægen er til stede, men det er et krav, at den ansvarlige læge skal komme på klinikken dagligt.